Serien af standarder i Eurocode-systemet blev primo 2009 obligatorisk for dokumentation af bærende bygningskonstruktioner i Danmark. Hermed indførtes i Eurocode 0 begrebet ’konsekvensklasser’ som værktøj til at ”…tage hensyn til konsekvenserne af svigt eller funktionsfejl af konstruktionen…” (DS/EN 1990:2007). Begrebet konsekvensklasse afløste ved denne lejlighed begrebet ’sikkerhedsklasse’ fra det tidligere normsystem.
Begreberne ’sikkerhedsklasse’ og ’konsekvensklasse’ har erfaringsmæssigt været håndteret med nogen usikkerhed både ved byggesagsbehandling og projektering. Denne DS/INF beskriver og definerer i flere detaljer, hvorledes indplacering af konstruktioner i konsekvensklasser bør foretages. Derved opnås en for-ventningsafstemning mellem myndigheder, bygherrer og projekterende, ligesom unødige byggeomkostnin-ger og for lav sikkerhed kan undgås.
I sagens natur kan de anførte grænseværdier og eksempler ikke dække alle tænkelige bygningsformer, -konstruktioner og -anvendelser. Hvor man derfor ikke kan finde hjælp i denne DS/INF er man henvist til en ’ingeniørmæssig vurdering’.