Denne europæiske standard omhandler afløbssystemer for spildevand, som opererer under gravitation. Den kan anvendes for afløbsinstallationer i boliger samt erhvervs-, institutions- og industribygninger. Anvendelsesområdet for denne europæiske standard er angivet i figur 1. Forskelligheder mht. udførelse af afløbsinstallationer i Europa har ført til udvikling af mange forskellige systemer. Nogle af de mest anvendte systemer er beskrevet, men denne standard har ikke forsøgt i detaljer at beskrive finesser ved hvert enkelt system. Supplerende detaljerede oplysninger udover det, som denne standard indeholder, fås af de tekniske dokumenter, der er angivet i Annex A. Denne første del af standarden opstiller de generelle krav og de funktionelle krav til gravitationsafløbssystemer. Den angiver begrænsninger for rørsystemer, der leder industrispildevand eller væsker fjernet med pumper.