Denne tekniske rapport indeholder vejledning i at udvælge passende statistiske teknikker som kan anvendes af en organisation eller virksomhed i forbindelse med udvikling, iværksættelse, vedligeholdelse og forbedring af et kvalitetsstyringssystem i overensstemmelse med de krav, ISO 9001 stiller. Dette er sket ved at undersøge de krav i ISO 9001, hvor man benytter sig af kvantitative data, og i denne forbindelse identificere og beskrive de statistiske teknikker, som kan være nyttige at anvende ved sådanne data. Listen over de statistiske teknikker, som er nævnt i denne tekniske rapport, er ikke udtømmende. Manglende tilstedeværelse på listen bør ikke forhindre virksomheden i at bruge teknikker (statistiske eller andre), som den måtte anse for at være relevante. Desuden forsøger denne tekniske rapport ikke at foreskrive hvilke statistiske teknikker som skal anvendes, ej heller forsøger den at rådgive om hvorledes disse teknikker skal benyttes.