DS/ISO 45001:2018

Arbejdsmiljøledelsessystemer – Krav og vejledning om brug


Status:
Gældende
Type:
Standard
Sprog:
DA;EN / EN
Pris fra:
kr. 1.045,00

Beskrivelse

Dette dokument specificerer kravene til et arbejdsmiljøledelsessystem og indeholder vejledning i brugen heraf, således
at organisationer kan skabe sikre og sunde arbejdspladser ved at forebygge arbejdsrelateret skade og sygdom
hos arbejdstagerne samt ved proaktivt at forbedre sin arbejdsmiljøpræstation.
Dette dokument kan anvendes af enhver organisation, der ønsker at etablere, implementere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelsessystem
med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet, fjerne farer og minimere arbejdsmiljørisici
(herunder systemmangler), benytte sig af arbejdsmiljømæssige muligheder og håndtere afvigelser i arbejdsmiljøledelsessystemet
forbundet med organisationens aktiviteter.
Dette dokument hjælper en organisation med at opnå de tilsigtede resultater af arbejdsmiljøledelsessystemet. I overensstemmelse
med organisationens arbejdsmiljøpolitik omfatter de tilsigtede resultater af et arbejdsmiljøledelsessystem:
a) løbende forbedring af arbejdsmiljøpræstationen
b) overholdelse af lovkrav og andre krav
c) opnåelse af arbejdsmiljømålene.
Dette dokument kan anvendes af alle organisationer uanset størrelse, type og aktivitet. Det gælder for alle arbejdsmiljørisici
under organisationens styring, idet der skal tages hensyn til faktorer såsom de rammer og vilkår, som organisationen
arbejder indenfor samt arbejdstagernes og andre interessenters behov og forventninger.
I dette dokument er ikke angivet specifikke kriterier for arbejdsmiljøpræstationen og der foreskrives intet om udformningen
af et arbejdsmiljøledelsessystem.
Dette dokument gør det muligt for en organisation at integrere andre sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter som
fx velvære/sundhed for arbejdstagerne i arbejdsmiljøledelsessystemet.
Dette dokument omhandler ikke områder som produktsikkerhed, skade på ejendom eller miljøpåvirkninger ud over
risiciene for arbejdstagerne og andre relevante interessenter.
Dette dokument kan anvendes i sin helhed eller i uddrag til systematisk at forbedre arbejdsmiljøledelsen. En påstand
om overensstemmelse med dette dokument kan dog kun accepteres, hvis alle standardens krav er indarbejdet i en
organisations arbejdsmiljøledelsessystem og overholdes uden undtagelse.

Antal sider: 54

Udgivet: 2018-03-12

Godkendelsesdato: 2018-03-12

Internationale relationer: ISO 45001:2018 IDT

ICS: 13.100 - Sikkerhed på arbejdspladsen. Industrihygiejne

Varenummer: M303542


Udvalg og komiteer

Komite

  • ISO/PC 283/WG 1
  • ISO/TC 283

Dansk udvalg

DS/S-803