DS/CWA 17553:2020

Mundbind – Vejledning om minimumkrav, testmetoder og brug


Status:
Gældende
Type:
Standard
Sprog:
Dansk/Engelsk - Engelsk
Pris fra:
kr. 0,00

Hvad handler DS/CWA 17553:2020 om?

Et mundbind er ikke bare et mundbind – kvalitet og sikkerhed skal være i orden. En ny fælles europæisk vejledning kan hjælpe producenter af stofmundbind med at sikre dette. 

Stofmundbind bliver mere og mere udbredte, men man kan ikke altid være sikker på, om de virker efter hensigten. Stofmundbind er nemlig ikke underlagt de samme standarder for sikkerhed og kvalitet som CE-mærkede engangsmasker, hvor beskyttelsesgraden er dokumenteret.

For at hjælpe producenter af stofmundbind stiller Dansk Standard derfor en fælles europæisk teknisk vejledning om ansigtsmasker til brug i det offentlige rum gratis til rådighed, der vejleder om minimumkrav, testmetoder og brug.

Det, den tekniske vejledning for stofmundbind kan, er at give fælles retningslinjer for kvalitet og sikkerhed. Den er et godt værktøj for producenter i den akut opståede situation, hvor mange mennesker forventes at bruge mundbind og hvor vi kan risikere, at det kan være svært at få fat i CE-mærkede engangsmasker. 

Den tekniske vejledning for stofmundbind bygger på en fransk standard, hvor mundbind i længere tid har været en fast del af gadebilledet. Vejledningen kan hentes gratis og er desuden også ved at blive oversat til dansk.

Community face coverings må ikke importeres, sælges og markedsføres på det danske marked som personlige værnemidler (PPE) eller medicinsk mundbind.
 
Derfor er det vigtigt at en maske der laves efter denne CWA tydeligt er markeret med følgende:
 
Dette produkt yder ikke beskyttelse
Dette produkt er ikke et personligt værnemiddel eller medicinsk udstyr
Produktet er lavet efter en frivillig CWA (CEN Workshop Agreement)
 
Produktet kan ikke CE-mærkes og navnet må ikke indikere sikkerhed for brugeren.
Eks. må ord som : Stay Safe, Virus maske, Corona maske o.lign. ikke indgå.

 


Beskrivelse

This document specifies the minimum requirements for single use or reusable community face coverings intended for general public. These minimum requirements include:

- design,

- performance,

- test methods,

- packaging,

- marking and,

- information for use.

This document is not intended for community face coverings for juniors under the age of 3.

Antal sider: 36

Udgivet: 2020-07-02

Godkendelsesdato: 2020-06-30

Internationale relationer : CWA 17553:2020 IDT

ICS: 13.340.20 - Hovedbeskyttelsesudstyr

Varenummer: M343633


Udvalg og komiteer

Komite

  • CEN/WS CFCM