DS 469:2013

Hvad handler DS 469 om?

Denne standard opstiller krav til varme- og køleanlæg. Kravene tilsigter, at der opnås et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt at det ønskede termiske indeklima kan opretholdes med mindst muligt energiforbrug.

Standarden omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i anlægget kan således være fx vand, luft eller el.

Standarden omfatter således fx varmeanlæg af typen:

– Centralvarme

– Luftvarme

– Elvarme.

Standarden omfatter således fx køleanlæg af typen:

– Centralkøling

– Luftkøling.

Standardens krav til varme- og køleanlæg gælder for alle typer forsyning fx:

– Gaskedler

– Oliekedler

– Biomassekedler, herunder fx brænde, træpiller, halm og korn

– Solvarme

– Varmepumper

– Fjernvarme

– Geotermi

– El

– Kølemaskiner

– Grundvandskøling

– Hav-, havne- og søvandskøling

– Fjernkøling.

Standarden omfatter ikke selve forsyningsanlægget, men kun de dele af forsyningsanlægget, som naturligt hører med til varme- eller køleanlægget, herunder bestemmelse af dimensionerende ydelse. Standarden omfatter således ikke fx selve:

– Kedlen

– Fjernvarmestikket inklusive hovedhanerne

– Varmepumpen

– Kølemaskinen

– Elforsyningen.

Standarden omfatter ikke ventilationstekniske eller brandtekniske krav.

Standarden omfatter ikke personsikkerhed (for hverken bruger eller driftspersonale).

 

Hvem henvender standarden sig til og hvorfor skal du bruge den?

Standarden nævnes i Bygningsreglementet. Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS 469 og dermed overholdes kravene i Bygningsreglementet

Standarden forudsætter, at brugeren har fornøden teknisk indsigt samt viden om yderligere lovgivning på området. Gældende og kommende bestemmelser skal overholdes, eksempelvis bygningsreglementet samt love og regler fra Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet herunder CE-mærkning. CE-mærkning er dog ikke tilstrækkeligt til at opfylde standardens krav.

Jævnfør bygningsreglementet er det bygherren, som har ansvaret for, at kravene til et byggeri og dets installationer er overholdt, og at der foreligger dokumentation herfor.

Standardens normative del omfatter kravene til varme- og køleanlæg. Noter til den normative del er informative og dermed vejledende. Vejledningerne må ikke betragtes som krav. Henvisning til andre standarder i noterne gør alene brugen af disse standarder vejledende.

 

Hvad er ændret siden sidste opdatering? 

Formålet med revisionen af DS 469:1991 er at opdatere indholdet i forhold til den tekniske udvikling, herunder energieffektivitet, nye erfaringer og europæiske standarder på området samt at udvide standardens dækningsområde til at dække alle typer varmeanlæg samt køleanlæg.

Denne standard opstiller krav til varme- og køleanlæg. Kravene tilsigter, at der opnås et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau, samt at det ønskede termiske indeklima kan opretholdes med mindst muligt energiforbrug. Standarden omfatter alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer varme eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i anlægget kan således være fx vand, luft eller el. Standarden omfatter således fx varmeanlæg af typen: – Centralvarme – Luftvarme – El-varme Standarden omfatter således fx køleanlæg af typen: – Centralkøling – Luftkøling Standardens krav til varme- og køleanlæg gælder for alle typer forsyning fx: – Gaskedler – Oliekedler – Biomassekedler, herunder fx brænde, træpiller, halm og korn – Solvarme – Varmepumper – Fjernvarme – Geotermi – El – Kølemaskiner – Grundvandskøling – Hav-, havne- og søvandskøling – Fjernkøling Standarden omfatter ikke selve forsyningsanlægget, men kun de dele af forsyningsanlægget som naturligt hører med til varme- eller køleanlægget herunder bestemmelse af dimensionerende ydelse. Standarden omfatter således ikke fx selve: – Kedlen – Fjernvarmestikket inklusive hovedhanerne – Varmepumpen – Kølemaskinen – Elforsyningen Standarden omfatter ikke ventilationstekniske eller brandtekniske krav. Standarden omfatter ikke personsikkerhed (for hverken bruger eller driftspersonale).