CEN/TC 136
CEN/TC 136
Beskrivelse
Hvad handler DS/EN 16899 om?
Denne standard specificerer krav til parkourredskaber til brug hovedsageligt af brugere fra 8 år og opefter. Standarden anerkender, at parkourbevægelse bestemmes personligt af brugere, med kontrolleret fysisk bevægelse fra, til og gennem redskaber og konstruktioner, både de permanent monterede og de flytbare.
Parkourfaciliteter kan bestå af en kombination af redskabsdele, som gør det muligt for brugeren at bevæge sig i et flow. Redskaber monteres som regel permanent, men til midlertidig brug kan redskaber også være flytbare.
Kravene har til formål at beskytte brugere mod farer, som måske ikke kan forudses, når redskaberne benyttes efter hensigten eller på en måde, som med rimelighed kan forudses.
Standarden indeholder også krav til montering og vedligeholdelse af parkourredskaber, herunder areal, højde, flow, placering og adskillelse fra øvrige faciliteter, herunder legepladser til børn og multibaner (frit tilgængelige multisportsredskaber).
Standarden omfatter design af redskaber til udøvelse og udvikling af de væsentligste teknikker/bevægelser i parkoursporten, hvor der er nye og erfarne udøvere af parkour, også kendt som traceurs (eller freerunners).
Brugen af faciliteter som parkourredskaber er forbundet med sportsrelaterede risici. Fysiske færdigheder og brug af egnede redskaber kan reducere risikoen for ulykker, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er krav om, at traceurs og/eller brugere bærer personligt beskyttelsesudstyr. Fordi parkourbevægelser bestemmes af udøveren selv, forventes det, at der kan forekomme skader som følge af fald/fejlvurderinger ligesom i alle andre sportsgrene.
Det er ikke hensigten med denne standard at specificere enhver mulig form og konstruktion af faciliteter til traceurs og/eller brugere. Parkour er en ny sport under udvikling, og standarden specificerer ikke krav, der påvirker designet af det samlede parkouranlæg.
Det forudses også, at anlæg også kan blive benyttet til aktiviteter, der ikke har med parkour at gøre.
Hvem henvender standarden sig til og hvorfor skal du bruge den?
Dette dokument henvender sig primært til producenter af parkourredskaber, operatører og konstruktører af parkouranlæg og personer, som superviserer parkourlektioner, der er velkvalificerede og erfarne og har tilstrækkelig viden om parkour som sport.
Det forventes ikke, at alle scenarier er blevet behandlet. Hvor der er nye designs eller begreber, skal en kvalificeret person foretage en risk-benefit-analyse.
Design og layout af parkourfaciliteter kræver en god forståelse af sporten og sammenhængen mellem redskaber og "flow"-ruter. For at sikre redskabernes sikkerhed anbefales det, at der søges rådgivning om design fra en kvalificeret person og at der foretages relevante risk-benefit-analyser.
Standarden nævnes i Bygningsreglementet. Parkourredskaber kan projekteres i overensstemmelse med denne standard og dermed overholde kravene i Bygningsreglementet.
Hvad er ændret siden sidste opdatering?
Dette er første udgave.
Der er tilføjet danske fodnoter markeret med DK og nummeret. Fodnoterne er vejledende og udgør ikke en del af standarden.
2018-03-21: Den danske titel er rettet d.d. af redaktionelle årsager.
Scope