CEN/TC 114
ISO/TC 199
Beskrivelse
Hvad handler DS/EN ISO 14118 om?
Denne standard specificerer krav til midler, der indgår i konstruktionen, og som har til formål at forhindre uventet maskinstart, med henblik på at gøre det muligt at foretage menneskelig indgriben i fareområder på en sikker måde (se anneks A).
Standarden omhandler uventet start fra alle typer af energikilder, dvs.:
- energiforsyning, fx elektrisk, hydraulisk, pneumatisk
- oplagret energi som følge af fx tyngdekraft, spændte fjedre
- ydre påvirkninger, fx fra vind.
Standarden specificerer ikke præstations- eller sikkerhedsintegritetsniveauerne for sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer. Dette dokument identificerer tilgængelige midler til forhindring af uventet start, men dokumentet angiver ikke midler til at forhindre uventet maskinstart for specifikke maskiner.
Hvem henvender standarden sig til og hvorfor skal du bruge den?
EN ISO 14118 er en type B-standard, som angivet i ISO 12100.
Dette dokument er særlig relevant for følgende interessentgrupper, der repræsenterer aktørerne på markedet, hvad angår maskinsikkerhed:
- maskinproducenter (små, mellemstore og store virksomheder)
- sundheds- og sikkerhedsorganer (myndigheder, ulykkesforebyggende organisationer, markedsovervågning osv.).
Andre parter kan være påvirket af den maskinsikkerhed, som ovennævnte interessentgrupper har opnået ved hjælp af dokumentet:
- brugere af maskiner/arbejdsgivere (små, mellemstore og store virksomheder)
- brugere af maskiner/arbejdstagere (fx fagforeninger, organisationer for personer med særlige behov)
- serviceudbydere, fx i forbindelse med vedligeholdelse (små, mellemstore og store virksomheder)
- forbrugere (i forbindelse med maskiner beregnet til anvendelse af forbrugere).
Ovennævnte interessentgrupper har haft mulighed for at deltage i udarbejdelsen af forslaget til dette dokument.
Derudover er dette dokument beregnet til brug for organer, der udarbejder type C-standarder.
Kravene i dette dokument kan suppleres eller ændres af en type C-standard.
En type C-standard kan definere de nødvendige midler til forhindring af skade som følge af uventet start. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kravene til en bestemt maskine være fastsat ved risikovurdering uden for anvendelsesområdet af dette dokument.
Når denne standard er blevet omtalt i Den Europæiske Unions Tidende under Maskindirektivet, giver overensstemmelse med de normative punkter i denne standard, der er anført i tabel ZA.1, en formodning om, at de tilsvarende væsentlige krav i direktivet og tilsvarende EFTA-regulativer er opfyldt inden for denne standards anvendelsesområde.
Vær dog opmærksom på at formodning om overensstemmelse kun er gyldig, så længe en henvisning til denne standard er anført i listen offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Brugere af denne standard bør hyppigt konsultere den nyeste liste offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Vær også opmærksom på at anden EU-lovgivning kan være gældende for de produkter, der er dækket af denne standards anvendelsesområde.
Hvad er ændret siden sidste opdatering?
Denne 2. udgave ophæver og erstatter 1. udgave (ISO 14118:2000), hvis indhold er blevet teknisk revideret og indeholder følgende ændringer:
- Teksten er blevet redigeret for at lette implementeringen af dette dokument
- Anvendelsesområdet er blevet omdefineret til ikke at omfatte en specifikation af præstations- eller sikkerhedsintegritetsniveauerne for sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
- Figur 1 er blevet opdateret.
Scope
Lovgivning
Harmoniseret underMaskindirektivet 2006/42/EF
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning)