DS/EN ISO 22000:2005

Gældende
Standard
Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed - Krav til virksomheder i fødevarekæden
Antal sider
80
Udgivelsesdato
2006-01-30
Indgår i:
Sprog
da;en
kr. 742,00
Denne internationale standard fastlægger krav til et ledelsessystem for fødevaresikkerhed, som kan anvendes af en virksomhed i fødevarekæden, der har behov for at demonstrere sin formåen til at styre risikofaktorer for at sikre, at fødevarer er sikre på tidspunktet for indtagelse.
Standarden kan anvendes af alle virksomheder uanset størrelse, som udgør en del af fødevarekæden, og som ønsker at indføre systemer, der vedholdende sørger for sikre produkter. Kravene i denne internationale standard kan opfyldes ved at anvende interne og/eller eksterne ressourcer.
Denne internationale standard fastlægger krav, der sætter en virksomhed i stand til:
a) at planlægge, implementere, anvende, vedligeholde og opdater et ledelsessystem for fødevaresikkerhed med det formål at tilvejebringe produkter, der ved deres tilsigtede anvendelse er sikre for forbrugeren
b) at demonstrere overensstemmelse med gældende lov- og myndighedskrav til fødevaresikkerhed
c) at evaluere og vurdere kundekrav og demonstrere overenssstemmelse med de gensidigt aftalte kundekrav, der vedrører fødevaresikkerhed, for at forbedre kundetilfredsheden
d) effektivt at kommunikere spørgsmål om fødevaresikkerhed til leverandører, kunder og relevante interessenter i fødevarekæden
e) at sikre, at virksomheden opfylder den erklærede fødevaresikkerhedspolitik
f) at demonstrere denne overensstemmelse over for relevante interessenter
g) at søge om certificering af ledelsessystemet hos et eksternt organ, eller gennemføre selvevaluering eller selvdeklaration af overensstemmelse med denne internationale standard.
Alle krav i denne internationale standard er generiske og er beregnet til at gælde for alle virksomheder i fødevarekæden uanset type og kompleksitet. Dette omfatter virksomheder, der direkte eller indirekte er en del af fødevarekæden. Virksomheder, der er direkte involveret, omfatter, men er ikke begrænset til, foderstofproducenter, fiskere, jægere, landmænd og andre primærproducenter, ingrediensproducenter, fødevareproducenter, detailhandlere, restaurationer og spisesteder, cateringvirksomheder, rengøringsvirksomheder samt transport-, lager- og distributionsvirksomheder. Andre virksomheder, der er indirekte involveret, omfatter, men er ikke begrænset til, leverandører af udstyr, rengørings- og desinfektionsmidler, emballeringsmaterialer og andre materialer, der kommer i kontakt med fødevarer.
Denne internationale standard giver en virksomhed såsom en lille og/eller mindre udviklet virksomhed (f.eks. et mindre landbrug, en mindre distributionsvirksomhed, en mindre detailhandler eller restauration og et mindre spisested) mulighed for at implementere en kombination af styrende foranstaltninger, der er udviklet uden for organisatinen.
NOTE – Vejledning om anvendelsen af denne internationale standard er indeholdt i ISO/TS 22004
Varenummer:
52387
Godkendelsesdato:
2005-12-22
S-udvalg:
  • DS/S-378
Internationale relationer:
  • EN ISO 22000:2005 IDT
  • ISO 22000:2005 IDT
International komite:
  • CEN/SS C01
  • CEN/SS C01
  • ISO/TC 34
  • ISO/TC 34/WG 8