ISO/TC 59/SC 17
ISO/TC 59/SC 17
Beskrivelse
Hvad handler DS/ISO 20887:2020 om?
Fleksible og reparerbare bygninger. Det er tankegangen bag standarden om 'design for afmontering og tilpasning', DS/ISO 20887, der netop er udkommet på dansk.
DS/ISO 20887:2020 omhandler design med henblik på afmontering og tilpasning. Standarden vejleder i, hvordan man kan designe et bygge- eller anlægsprojekt, så man i fremtiden kan adskille bygningskomponenter og dermed sætte skub i bæredygtigt og cirkulært byggeri. Standarden hjælper desuden også virksomheder med at leve op til EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed i byggeriet.
DS/ISO 20887:2020 er beregnet til at blive anvendt sammen med og efter principperne i ISO 15392 samt ISO 15686-serien.
Hvem henvender standarden sig til?
Standarden er et godt redskab til hele værdikæden, lige fra arkitekterne til materialeproducenter, da den giver fælles rammer for, hvordan bygninger bør blive designet og bygget, så bygningskomponenterne kan blive skilt ad, genbrugt og genanvendt, så materialernes værdi kan forlænges. Standarden beskriver nemlig 10 designprincipper til at konstruere bygninger, der kan afmonteres og/eller tilpasses, så både rum og deleelementer får en forlænget brugs- og levetid. Det kan ske på fem niveauer: systemer, elementer, komponenter/samlinger, underkomponenter og materialer.
Hvorfor skal du bruge denne standard?
Standarden om 'design for afmontering og tilpasning' bliver også nævnt i EU-taksonomien som en anbefalet metode til at bevise bygningens cirkularitet.
Anvendelse af principperne for design med henblik på afmontering og tilpasning (DfD/A) ved planlægningen af den tekniske levetid for bygninger og anlægsarbejder kan bidrage positivt til en bæredygtig udvikling.
Hvad er ændret siden sidste udgave?
Dette er 1. udgave af standarden så der er ingen ændringer.
Scope