Denne publikation indeholder en generel præsentation af aktuelle tiltag på sundhedsinformatikområdet. Sundhedsinformatikken er et af de områder der er allermest fokus på i nutidens sundhedsvæsen og mange aktører er i gang med, eller står overfor store IT investeringer over de kommende år. En væsentlig byggesten for at sikre disse investeringer er, på et tidligt tidspunkt at indtænke standarder. Denne publikation giver en introduktion til internationale og nationale standardiseringsinitiativer på området og giver mulighed for overblik over disse tiltags indbyrdes sammenhænge.