I standarden beskrives undersøgelse af en farvnings tilbøjelighed til farveændring efter indvirken af ozon, enten ved 20 °C/65 % RF eller 40 °C/85 % RF. Der benyttes samtidig eksponering af én (af to) farvninger med dispersionsfarvestoffer på henholdsvis triacetat eller nylon og med eksponeringsperioder, som får referencefarvningen til at ændre sig i defineret udstrækning.