Denne europæiske standard angiver prøvningsbetingelser og -metoder til bestemmelse af kølekapaciteten af kølelofter og andre udvidede køleflader. Formålet med standarden er at give sammenlignelige og gentagne produktdata. Prøvningsmetoden anvendes til alle typer af overflade kølesystemer, der bruger hvilket som helst middel som energitransportmiddel. NOTE: Resultatet er kun gyldigt for den angivne prøvning. For andre forhold (fx forskellige positioner af varmebelastninger, tvungen flow omkring prøveemnet, variationer i overfladearealet) skal producenten give vejledning baseret på en fuldskala prøvning. Standarden henviser til vand som det gennemgående kølemiddel, dog kan andre kølemidler også anvendes i stedet for vand. Hvis transportmidlet er luft, må denne ikke ledes ind i prøverummet. Derudover henviser standarden til kølede overflader, disse "overflader" inkluderer både lofter, vægge og gulve.