Den forkortede udgave af Eurocode 2 er blevet opdateret i forbindelse med udgivelsen af et nyt nationalt anneks og et rettelsesblad til DS/EN 1992-1-1, Eurocode 2: Betonkonstruktioner.
Det nye nationale anneks inkluderer bl.a. nyheder i forbindelse med:
Mere specifikke regler og dermed øget mulighed for at anvende armering af klasse A-stål.
Mulighed for at anvende armeringsstål med glat armering, herunder også forankringsregler for sådan armering.
Alternative regler for anvendelse af masselast i stedet for at indregne geometriske imperfektioner.
Bogen er relevant ved projektering af bygge- og anlægskonstruktioner samt ved udførelse og kontrol. Den henvender sig til rådgivende ingeniører, entreprenører, byggemyndigheder, producenter og arkitekter.
Den foreliggende DS/EN 1992 FU indeholder sådanne dele af Eurocode 2-systemet som gør det muligt at beregne de fleste konstruktioner alene på grundlag af den. En konstruktion, der tilfredsstiller kravene i DS/EN 1992 FU vil også tilfredsstille de tilsvarende krav i Eurocode 2.