DS-håndbog 183:2021

DS-håndbog 183:2021)

Standardsamling til installationsbekendtgørelsen – DS/HD 60364-serien (2 bind)


Status:
Gældende
Type:
Håndbog
Sprog:
Dansk
Kategori:
Pris fra:
kr. 895,00

Beskrivelse

Denne standardsamling i to bind indeholder standarder oversat til dansk fra DS/HD 60364-serien. Gældende fra 1. juli 2017 refereres der til disse standarder i Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (installationsbekendtgørelsen). Alle standarder i de to bind er gældende pr. 1. juli 2021.

Nærværende standardsamling vil kunne anvendes sammen med installationsbekendtgørelsen, da sikkerhedskravet i elsikkerhedslovens § 3 anses for opfyldt, såfremt installation udføres efter en gældende udgave af DS/HD 60364-serien, samt at installationsbekendtgørelsens bestemmelser er overholdt. Installationsbekendtgørelsen beskriver de nationale bestemmelser til udførelse og drift af elektriske installationer.

I denne udgave af standardsamlingen er der medtaget DS/HD 60364-8, del 1 og 2, som indeholder krav, der ikke udgør tekniske sikkerhedskrav, fx krav til installationers funktion. Sådanne krav kan ikke anvendes til at opfylde sikkerhedskravene i elsikkerhedsloven og installationsbekendtgørelsen og er ikke at opfatte som en del af denne lovgivning.

I installationsbekendtgørelsen bliver der refereret til en række DS/HD-standarder, der alle er oversat til dansk i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og udgivet under deres respektive betegnelser efterfulgt af ”(SIK)”, fx DS/HD 60364-1:2008+A11:2017 (SIK). I disse SIK-udgaver er eventuelle tillæg og/eller rettelsesblade indarbejdet.

Nyhederne i denne 6. udgave er:
• DS/HD 60364-4-41:2017+A11+A12+Ret.1:2021 (SIK)
• DS/HD 60364-7-706:2007+A1:2020 (SIK)
• DS/HD 60364-7-722:2018+Ret.1:2021 (SIK)

Desuden er der i denne udgave inkluderet anneks indeholdende ”Normative referencer til internationale publikationer med de tilsvarende europæiske publikationer” i en række af standarderne.

Antal sider: 949

Udgivet: 2021-06-30

Godkendelsesdato: 2021-06-22

Internationale relationer :

ICS: 91.140.50 - Elektriske installationer

Varenummer: M351230

Indhold


Udvalg og komiteer

Dansk udvalg

DS/S-564