Denne europæiske standard specificerer kvalificering af personale hvad angår de opgaver, der skal udføres i forbindelse med vedligehold af anlæg, infrastruktur og produktionssystemer.
I denne europæiske standard er vedligehold af anlæg og bygninger indeholdt i form af tekniske aspekter af ydelser.
Denne europæiske standard giver vejledning i at definere den viden, de færdigheder og kompetencer, der kræves til kvalificering af vedligeholdspersonalet.
Denne europæiske standard omfatter følgende fagpersoner i vedligeholdsorganisationen:
– vedligeholdstekniker
– vedligeholdsleder og vedligeholdsspecialist
– vedligeholdschef (ansvarlig for vedligeholdsfunktionen eller -ydelsen).
Denne europæiske standard specificerer ikke verifikationskriterier eller specialiseret træning af personale, der er relateret til den specifikke sektor.
NOTE – – Specialisering og faglighed er emnet for den træning, der udføres i den relevante sektor.