Denne del af ISO 14121 fastlægger generelle principper, som er beregnet til at blive fulgt for at opfylde de mål for risikonedsættelse, der er opstillet i ISO 1200-1:2003, pkt. 5. Disse principper for risikovurdering forener kendskab til og erfaring med konstruktion, brug, uheld, ulykker og skader i relation til maskiner med henblik på at vurdere risiciene i alle relevante faser af en maskines levetid.
Denne del af ISO 14121 giver vejledning om, hvilke oplysninger der vil være nødvendige, for at der kan foretages en risikovurdering. Procedurer til at identificere farer og beregne og vurdere risici beskrives.
Standarden giver også vejledning, der kan danne grundlag for beslutninger om maskinsikkerhed og om, hvilken type dokumentation der kræves for at verificere den gennemførte risikovurdering.
Den gælder ikke for risici, som husdyr, ejendom eller miljøet kan blive udsat for.