Normalt er markedsføring af frekvensomformere omfattet af lavspændingsdirektivet. Men anvendelsen af dem som en komponent i en maskine er omfattet af bestemmelserne i maskindirektivet. Det betyder, at integratoren skal udføre en risikovurdering efter retningslinjerne i maskindirektivet og den harmoniserede standard EN 60204-1. Hæftet prøver at få styr på alle de basale begreber, når det gælder frekvensomformere. Desuden indeholder hæftet også et forklarende afsnit om den trefasede motors basale natur.
DS-hæfte 42 er relevant for alle maskinfabrikanter og elinstallatører på alle niveauer, herunder elever på tekniske skoler. Hæftet henvender sig også til tekniske afdelinger i stat, regioner, kommuner samt rådgivende ingeniører.
Hæftet er skrevet af Per Juul.