1.1 Denne europæiske standard fastlægger regler for betegnelse af stål med bogstav- og talsymboler som udtryk for anvendelse og væsentlige karakteristika, fx mekaniske, fysiske og kemiske, med det formål at give en forkortet identifikation af stålene.
NOTE – På engelsk kaldes betegnelserne omfattet af denne europæiske standard "steel names", på fransk "désignation symbolique" og på tysk "Kurznamen".
1.2 Denne europæiske standard gælder for stål, der er specificeret i europæiske standarder (EN), tekniske specifikationer (TS), tekniske rapporter (TR) og i CEN-medlemslandenes nationale standarder.
1.3 Disse regler kan gælde for ikke-standardiserede stål.
1.4 Et system til numeriske betegnelser af stål er indeholdt i EN 10027 2.