Denne standard specificerer et udvalg af prøvningsmetoder, der kan udføres på stedet på følgende stinkskabe til generelle formål: – Stinkskabe konstrueret i overensstemmelse med del 2 af denne standard, og som er typeprøvet i overensstemmelse med del 3 af denne standard. – Stinkskabe konstrueret i overensstemmelse med del 2 af denne standard, og som ikke er typeprøvet. Prøvningsmetoderne er udarbejdet til anvendelse direkte hvor stinkskabet er installeret, sædvanligvis i laboratorier. De kan anvendes til formålene idriftsættelse efter installation, vedligeholdelse og kvalifikation. Af hensyn til bestemte kundekrav kan det være nødvendigt med yderligere eller ændrede prøvningsmetoder. Det er køberen eller brugeren af et stinkskab der er ansvarlig for at afgøre, hvilke prøvninger der skal gennemføres. Idriftsættelsesprøvninger kan udvælges og gennemføres ud fra typeprøvningsmetoder. For rutineprøvning kan antallet af valgte prøvningsmetoder reduceres yderligere.