CEN/TC 182
CEN/TC 182
Beskrivelse
Hvad handler DS/EN 378-3:2016+A1:2020 om?
Standarden fastlægger kravene til sikkerheden for personer og genstande, giver vejledning i beskyttelse af miljøet og fastlægger procedurer for drift, vedligeholdelse og reparation af kølesystemer samt genvinding af kølemidler.
Termen "kølesystem", der anvendes i denne Europæiske Standard, omfatter varmepumper.
Denne del 3 af den europæiske standard gælder for installationsstedet (anlægsområde og service) Den specificerer sikkerhedskrav til installationsstedet, som kan være nødvendige på grund af, men ikke direkte i forbindelse med, kølesystemet og de tilhørende hjælpekomponenter.
Hvad er dækket af denne standard?
Denne standard gælder for:
a) stationære og mobile kølesystemer i alle størrelser med undtagelse af airconditionanlæg i køretøjer, som er dækket af en specifik produktstandard, fx ISO 13043
b) sekundære køle- eller varmesystemer
c) placeringen af kølesystemerne
d) udskiftede dele og tilføjede komponenter efter vedtagelsen af denne standard, hvis de ikke er identiske i funktion og kapacitet.
Hvad er ændret siden sidste udgave?
Dette dokument (EN 378-3:2016+A1:2020) er udarbejdet af teknisk komite CEN/TC 182, Refrigerating systems, safety and environmental requirements, hvis sekretariat varetages af DIN.
Dette dokument indeholder tillæg 1, der blev godkendt af CEN 17. august 2020.
Dette dokument erstatter EN 378-3:2016.
Begyndelsen og slutningen af tekst, der er indført i eller ændret ved tillæg, er fremhævet i teksten med symboler.
De vigtigste ændringer i del 3 i forhold til den tidligere udgave er anført nedenfor:
– så vidt muligt harmonisering med ISO 5149:2014 og ISO 817:2014
– afklaring af, hvornår 'særlige maskinrum' bruges, og ændring af "separat kølemaskinrum"
– behandling af krav til 2L-kølemidler
– indføring af pkt. 6 yderligere foranstaltninger, som understøtter EN 378-1:2016+A1:2020, C.3
– ændring af kravene til sprinkleranlæg.
Scope