Denne informationspublikation giver generelle anbefalinger, der kan tages i betragtning, når man vælger den mest brugbare type emballage, der skal benyttes på salgsstedet for at beskytte varen. Publikationen er ikke anvendelig for emballage, der udelukkende er beregnet til at beskytte større partier varer under transport mellem producent og detailhandel. Formålet med publikationen er at maksimere de direkte og inddirekte fordele for købere af varer og serviceydelser ved at: – formindske omfanget af unødvendig emballage for at reducere prisen på varerne og omfanget af affald – sikre at varerne når forbrugerne i den tilstand, som det er tilsigtet af producenten – beskytte forbrugerne mod mulige skadelige virkninger af emballagen eller dens indhold – gøre det muligt for forbrugere at opbevare varerne og deres emballage korrekt, og at beholde, afhænde eller genanvende disse.