Beskrivelse
Hvad handler DS 439 om?
Denne norm gælder for vandinstallationer, der er tilsluttet almene vandforsyninger (offentlige eller private vandforsyningsanlæg) samt mindre ikke-almene vandforsyningsanlæg.
Bygningsreglementets og normens overordnede, funktionelle krav gælder desuden for den del af regnvandsanlæg, der omfatter ledningssystemet, der forsyner wc'er og vaskemaskiner med regnvand fra tank eller anden beholder. Regnvandsanlæg kan udføres som beskrevet i Rørcenter-anvisning 003 Brug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger.
Normen gælder såvel for nye installationer som for ændringer og tilføjelser i eksisterende anlæg.
Reparation af ledninger og mindre ændringer ved udskiftning af enkelte sanitetsgenstande, armaturer, apparater, beholdere mv. kan udføres med materiel og efter metoder, der var tilladte på installationens udførelsestidspunkt.
Vandinstallationer omfatter installationer i bygninger og i jord inden for grundgrænsen.
Hvem henvender DS 439 sig til?
Standarden henvender sig til alle, som arbejder med vandinstallationer i bygninger og i jord inden for grundgrænsen til bortledning af spildevand, regnvand og drænvand.
Normen gælder såvel for nye installationer som for ændringer og tilføjelser i eksisterende anlæg.
Hvorfor skal du bruge denne standard?
DS 439 giver anvisninger på en teknisk forsvarlig udførelse af vand- og afløbsinstallationer i overensstemmelse med de overordnede krav, som er indeholdt i BR18. Opfyldelse af bygningsreglementets krav er ufravigeligt.
Hvad er ændret siden sidste udgave?
Formålet med revisionen er at bringe standarden i overensstemmelse med de ændringer af lovmæssig og teknisk art, som er indført i bygningsreglement 2008. Revisionen omfatter ikke en egentlig opdatering af det tekniske stof. De få ændringer, der er indført, er – bortset fra tilpasning vedrørende skjulte samlinger og vandkvalitet ved tapsteder
– enten konsekvensrettelser eller korrektion for trykfejl. Sondringen mellem krav- og vejledningstekst er dog bortfaldet.
Scope