Denne internationale standard fastlægger principper og specificerer procedurerne for udvikling af type III-miljøvaredeklarationsprogrammer og type III-miljøvaredeklarationer. Den fastlægger specifikt anvendelsen af ISO 14040-serien af standarder i udviklingen af type III-miljøvaredeklarationsprogrammer og type III-miljøvaredeklarationer.
Denne internationale standard fastlægger principper for anvendelse af miljøinformation, som supplement til dem, der gives i ISO 14020.
Type III-miljøvaredeklarationer som beskrevet i denne internationale standard er primært beregnet til anvendelse i kommunikationen mellem organisationer (Business to business, B2B), men anvendelse i kommunikationen mellem organisation og forbruger (Business to consumer, B2C) under visse omstændigheder er ikke udelukket.
Denne internationale standard tilsidesætter ikke, eller ændrer på nogen måde, miljøinformation, miljøpåstande eller miljømærkning krævet ved lov, eller andre gældende lovkrav.
Denne internationale standard omfatter ikke sektorspecifikke bestemmelser, som kan være behandlet i andre ISO dokumenter. Det er hensigten, at sektorspecifikke bestemmelser i andre ISO dokumenter vedrørende type III-miljøvaredeklarationer baseres på og anvender principperne og procedurerne i denne internationale standard.