Standarden gælder for termisk isolering af bygningsinstallationer, som fx varme-, ventilati-ons-, køle-, solvarme- og brugsvandsanlæg, samt for termisk isolering af industrianlæg her-under proces- og forsyningsanlæg. Standarden gælder også for installationer i det fri.
Den omfatter alle dele af installationen herunder plane og krumme overflader på fx kanaler og rørsystemer, ventiler, armaturer, installationsunits, aggregater, ventilatorer og tanke.
Standarden gælder ikke for isolering af bygningskonstruktioner eller kølerum eller for isole-ring af fjernvarmeforsyningens ledninger. Grænsen mellem fjernvarmesystem og bygnings-installation er ved fjernvarmesystemets hovedhaner, således at stikledninger og hovedhaner hører med til fjernvarmesystemet. Standarden gælder også for rør mellem bygninger.
Standarden gælder ikke isolering af kedler og varmepumper.
Standarden behandler ikke de brandtekniske krav. For installationer, hvor der også er brand-tekniske krav, skal de være opfyldt.
Standarden er udformet med henblik på installationer med driftstemperaturer mellem – 40 °C og + 650 °C. Standarden kan dog anvendes i et noget bredere temperaturområde med de modifikationer, der er betingede af de særlige forhold. Standarden er ikke fyldestgørende ved ekstremt lave eller høje driftstemperaturer.
Note: Vedrørende isolering af fjernvarmeledninger se DS/EN 253
Note: Vedrørende kedler se DS/EN 303
Note: Vedrørende bestemmelse af ydeevne af varmepumper se
DS/EN14511 og DS/EN 14825
Note: Vedrørende brandsikring af ventilationsanlæg se
DS 428: Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg.
