Dansk Standard udgav de første forkortede udgaver af eurocodes i 2009 – og siden er flere kommet til. Tanken bag denne række af publikationer er at gøre det nemmere for de projekterende at beregne de fleste konstruktioner alene på grundlag af de forkortede
udgaver af eurocodes. Serien er nu blevet udvidet med en forkortet udgave, hvor alle branddelene fra DS/EN 1990, DS/EN 1991, DS/EN 1992, DS/EN 1993, DS/EN 1995, DS/EN 1996 samt de to produktstandarder DS/EN 1520 og DS/EN 12602 indgår.
FU Brand giver bl.a. en nærmere beskrivelse af beregningsmetoder, bæreevnebestemmelse, inputdata, acceptniveauer, m.v.. FU Brand indeholder de relevante dele af gældende danske nationale annekser samt en række kommentarer. Denne udgave er blevet opdateret med en række rettelsesblade til flere dele i eurocodeserien.