CEN/TC 136
CEN/TC 136
Beskrivelse
Hvad handler DS/EN 16630 om?
Denne standard fastlægger generelle sikkerhedskrav til fremstilling, installation, inspektion og vedligeholdelse af fastinstalleret, frit tilgængeligt udendørs fitnessudstyr. Denne standard dækker ikke elektrisk drevet udstyr, funktionelle træningsfaciliteter (typisk med løse vægte) eller militærlignende forhindringsbaner.
Udstyret er beregnet til unge og voksne med en højde på over 1 400 mm med henblik på at fremme god fysisk form ved at bruge udstyret til at motionere.
Udstyret, der er dækket af denne standard, er ikke legepladsredskaber for børn (EN 1176-serien), indendørs stationært træningsudstyr (EN 957-serien) eller frit tilgængeligt multisportsudstyr (EN 15312), selv ikke hvis udstyret opfylder kravene i hver af disse standarder.
Udendørs fitnessudstyr er egnet til mennesker, der kan lide bevægelse, og som ønsker at være aktive. Udstyret bør være udformet til at fremme fysisk aktivitet på tværs af forskelligheder i fysisk formåen. Sådanne aktiviteter kan omfatte hjerte-kar-, muskel-, styrke-, balance-, koordinations- og smidighedsøvelser.
Standarden fastlægger generelle sikkerhedskrav til fremstilling, installation, inspektion og vedligeholdelse af fastinstalleret, frit tilgængeligt udendørs fitnessudstyr.
Den dækker ikke elektrisk drevet udstyr, funktionelle træningsfaciliteter (typisk med løse vægte) eller militærlignende forhindringsbaner.
Kravene i standarden antager, at alle brugere af fitnessudstyr er beviste om grænserne for deres fysiske formåen og er i stand til at benytte udstyret uden hjælp. Forudsat at udstyret bruges i overensstemmelse med sit formål, dvs. i overensstemmelse med øvelsesvejledningen, der ledsager hvert stykke udstyr, antages det, at en eller flere kropsdele bevæges og ikke belastes forkert.
Så længe mennesker interagerer med udstyr i bevægelse, er der en restrisiko, som ikke kan afhjælpes yderligere, hvis funktionen skal opretholdes. En minimalt forkert udførelse af øvelser anses dog ikke for at kunne forårsage alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for brugeren. I tilfælde af forkert brug kan det være nødvendigt at acceptere skader, forvridninger og lejlighedsvis knoglebrud (fx ved fald).
Udformningen af udendørs fitnessudstyr er under konstant udvikling. Derfor er udformningen af visse typer udstyr ikke nødvendigvis specificeret i denne standard, selvom de generelle krav i denne standard gælder for alt udstyr.
Hvem henvender standarden sig til og hvorfor skal du bruge den?
Dette dokument henvender sig primært til producenter af fastinstalleret, frit tilgængeligt udendørs fitnessudstyr, operatører og konstruktører af sådant fitnessudstyr og personer, som superviserer træningslektioner
Standarden nævnes i Bygningsreglementet. Fastinstalleret udendørs fitnessudstyr kan projekteres i overensstemmelse med standarden og dermed overholde kravene i Bygningsreglementet.
Hvad er ændret siden sidste opdatering?
Dette er første udgave.
Scope