Bogen Sikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1, Fra teori til praksis, er blevet opdateret med den nye udgave af DS/EN ISO 13849-1:2015, Maskinsikkerhed – Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer – Del 1: Generelle principper for konstruktion. Bogen præsenterer kravene til moderne sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer på en let og overskuelig måde og viser samtidigt, hvordan styresystemerne kan udføres i praksis uden en længere teoretisk redegørelse.
Bogen er skrevet af seniorkonsulent Kim Bjerre, Maskinsikkerhed ApS og henvender sig til alle, der er involveret i design og beslutninger om design af sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer.