Dette dokument beskriver gennemsigtighed, en generel tilgang til, hvordan det kan opnås,
og en metode til at selvevaluere niveauet af gennemsigtighed. Denne metode kan også
anvendes til at specificere krav til gennemsigtighed. Tilgangen og metoden kan anvendes
både i systemer, som anvender kunstig intelligens, og de, som ikke gør.
Målgruppen er designere, udviklere og brugere, som enten ønsker eller er forpligtet til at
dokumentere og/eller øge gennemsigtigheden i deres systemer. En sekundær målgruppe
er de interessenter, der har gavn af en øget gennemsigtighed, fx myndigheder, indkøbere,
virksomheder og forbrugere.
Dette dokument specificerer anbefalinger til en fremgangsmåde til at opnå gennemsigtighed
i systemer, som anvendes til automatiske beslutninger eller beslutningsstøtte, herunder
slutninger (inferens) og brug af data. Ofte vil sådanne systemer anvende kunstig intelligens,
men det er ikke et krav. I tillæg kan fremgangsmåden anvendes til at vurdere om den
gennemsigtighed, der er opnået, har et tilstrækkeligt niveau. Dokumentet omfatter ikke
reproducerbarhed, forklaringer i en bredere forstand og vedligehold (fx konceptdrift).