DS-hæfte 57:2020

Handel med maskiner har altid været en kompliceret affære, og problemet er ikke blevet mindre, siden det nye maskindirektiv kom den 29. december 2009. Risikoen for at køber og sælger misforstår hinanden er stor. Kun i helt sjældne tilfælde har kunden de forkundskaber, der er nødvendige for at diskutere omfanget af maskinen helt ind til benet. De samme problemstillinger opstår, når maskiner, der allerede er sat i drift, skal passes og vedligeholdes, og især når de skal modificeres. Problemet er i virkeligheden CE-mærket. Der er opstået den forventning til dette lille mærke, at det har noget med kvalitet og sikkerhed at gøre, men det forholder sig faktisk modsat. Der er ved CE-mærkning tale om mindstekrav mht. sikkerhed, hvilket indikerer en begrænsning på sikkerheden. CE-mærkning er producentens egenerklæring om, at produktet er lovligt – i denne sammenhæng; at det overholder maskindirektivets krav. Og det er jo et minimum af, hvad man kan forvente af en maskine. Der er bare det problem, at CE-mærkede maskiner helt lovligt kan have store mangler, som den endelige bruger skal udbedre, inden maskinen må tages i anvendelse. Dette hæfte tager overvejende grad stilling til reglerne, som de er indført i Danmark. Der kan være specielle regler i andre lande inden eller uden for EU-samarbejdet.