Beskrivelse
Hvad handler DS 428 om?
Standarden indeholder en række krav, som retter sig mod opnåelse af en i brandteknisk henseende forsvarlig sikkerhed og funktion af ventilationsanlæg.
Standarden omfatter også:
– brandsikring af fraluftsanlæg fra industrilignende processer og oplag
– garageanlæg for fjernelse af giftige og eksplosive dampe
– mekanisk røgudluftning af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Kravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baseret på seneste tekniske og videnskabelige viden. I standarden forekommer henvisninger til danske og internationale standarder.
Teksten er opdelt i funktionskrav, standardmetoder, som opfylder funktionskravene og beregningsmæssige løsninger.
Hvem henvender standarden sig til og hvorfor skal du bruge den?
Formålet med denne norm er at sikre, at mekaniske ventilationsanlæg indrettes, udføres og vedligeholdes på en sådan måde at risikoen for brands opståen, udvikling og spredning som følge af at anlægget minimeres. Normen indeholder bestemmelser vedrørende projektering, udførelse, afprøvning og drift af mekaniske ventilationsanlæg. Normen gælder for mekaniske og hybride ventilationsanlæg, der monteres fast i bygninger, og som har til hovedformål at holde en eller flere indeklimaparametre inden for nærmere specificerede grænser.
Standarden nævnes i Bygningsreglementet. Man kan projektere i overensstemmelse med DS 428 og dermed overholde kravene i Bygningsreglementet.
Hvad er ændret siden sidste opdatering?
Formålet med revisionen af DS 428:2011 har været at opdatere indholdet i forhold til den tekniske udvikling, nye erfaringer og ændrede byggeskikke (tættere og højere byggeri), samt at implementere nye europæiske standarder på området.
I forhold til den tidligere udgave, er denne standard endvidere udvidet til også at omfatte
– brandsikring af fraluftsanlæg fra industrilignende processer og oplag
– garageanlæg for fjernelse af giftige og eksplosive dampe
– mekanisk røgudluftning af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.
2021-09-02. Pr. denne dato er rettelsesbladet DS 428:2019+Till.1+Till.2:2021/Ret.1:2021 indarbejdet i DS 428:2019+Till.1+Till.2:2021. Rettelsen er indsat i 7.1.6 og er markeret med tags.
Rettelsen er ikke indarbejdet i udgaver af 428:2019+Till.1+Till.2:2021 distribueret før 2021-09-02.
Scope