Status
Gældende
Type
Håndbog
Varenummer
M356200
Udgivelsesdato
2022-01-18
Dansk udvalg
ICS grupper
Antal sider
150
Scope
Styresystemer på almindelige maskiner er ikke en simpel sag. Med den igangværende revision af DS/EN ISO 13849-1:2015 om sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer vil prøvelserne absolut ikke blive mindre for maskinfabrikkerne og deres el- og automatikfolk.
DS/EN 60204-1 om elektrisk materiel på maskiner var meget længe undervejs, men resultatet er også blevet godt – men ikke perfekt. Guldkornene gemmer sig i detaljerne, og denne håndbog handler især om mulighederne – mere end begrænsningerne – så maskinfabrikanterne igen har en mulighed for at designe et godt og enkelt styresystem.
Denne bog handler udelukkende om styresystemer baseret på elektricitet inklusive elektronik og software. Afsnit 1 til 3 handler om de styresystemer, som kan opbygges uden anvendelse af functional safety standarderne. Dette burde kunne lade sig gøre for mindst 80 % af alle sikkerhedsfunktioner på maskiner.
I resten af håndbogen simplificeres forklaringerne på de svære begreber i functional safety standarderne, der hvor de ikke kan undværes.
Functional safety på maskiner defineres som sandsynligheden for maskinens evne til at fungere sikkert og korrekt i en defineret tid under forudsætning af overholdelse af planlagte reparationer og vedligehold, således at ingen driftsforstyrrelser frister operatørerne til at begå handlinger, som ligger uden for definitionen af operatørens arbejdsopgaver.