I 2021 udkom den seneste udgave af DS/INF 167, Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6.
DS/INF 167 er et væsentligt hjælpeværktøj til projektering af muret byggeri i Danmark, eftersom dokumentet samler en række danske erfaringer og styrkeparametre for receptmørtler og murværk.
Formålet med DS-hæfte 62 er, at give en oversigt over de seneste ændringer og tilføjelser, og hvor relevant, kort beskrive baggrunden for disse.
De fleste ændringer består i tilføjelser og uddybninger af den eksisterende tekst, for at lette brugen af DS/INF 167 og Eurocode 6. Tekst fra DS/INF 167:2021 og DS/INF 167:2015 er gengivet med hhv. blå og orange tekst.