CEN/SS S30
ISO/TC 283
Beskrivelse
Hvad er ISO 45001?
ISO 45001 er en international anerkendt standard indenfor arbejdsmiljøledelsessystemer. At få et godt arbejdsmiljø kræver, at ledelse og medarbejdere arbejder sammen. Hvis virksomheden vil reducere arbejdsulykker, have et godt indeklima, omtanke for medarbejderne og sikre det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø, skal der samarbejde og dialog til. Det kan et arbejdsmiljøledelsessystem efter ISO 45001 hjælpe jer til.
Teksten i ISO 45001:2018 er udarbejdet af teknisk komite ISO/TC 283 "Occupational health and safety management" under den internationale standardiseringsorganisation (ISO) og er godkendt som EN ISO 45001:2023.
Teksten i ISO 45001:2018 er godkendt af CEN som EN ISO 45001:2023 uden ændringer.
Hvorfor skal du bruge ISO 45001?
Formålet med ISO 45001 arbejdsmiljøledelse er at forbedre jeres præstation i forhold til arbejdsmiljø ved at skabe rammerne for ledelse og styring af de risici, der er inden for jeres arbejdsmiljø. Dette er med til at reducere arbejdsulykker og skabe sikre og sunde arbejdspladser. Standardens krav og vejledning giver jer således et værktøj til at sætte jeres arbejde med arbejdsmiljø i system og sikre, at I løbende kontrollerer jeres arbejdsmiljø samt evaluerer og forbedrer jeres indsatser.
Ved at indføre ledelsessystemet for arbejdsmiljø ISO 45001 arbejder du og din virksomhed struktureret med læring på arbejdsmiljøområdet.
Hvem henvender ISO 45001 sig til?
Standarden kan bruges af enhver organisation, stor eller lille, uanset dens virkefelt.
Flere end 50 lande og organisationer har været involveret med at skrive standarden, der kan bruges af alle virksomheder og organisationer uanset brancher og virksomhedstyper.
Scope