Beskrivelse
Køb af denne vare giver studerende fra KEA-Teknik adgang til den online test i ISO 21500 og ISO 21502.
Testen er på engelsk og uden hjælpemidler (inkl. mobiltelefoner, bøger noter, ISO-standarden m.v.).
Der er 75 minutter til rådighed til besvarelse af testen.
Testen foregår online via WISEflow i FLOWlock. FLOWlock-browseren blokerer applikationer og andre eksterne hjælpemidler under testen. Det betyder, at du blot skal have adgang til en computer for at kunne deltage i testen.
Efter tilmeldingsfristen vil du modtage flere informationer om, hvordan du opsætter din computer til testen samt modtage et link til den online test via WISEflow. Det er via linket, du tilgår testen.
Adgang til standarder
For at få adgang til standarderne ISO 21500 og ISO 21502 skal du logge ind på onlinebiblioteket Standard Distribute. https://sd.ds.dk/
Hvis du har brug for hjælp eller skal oprettes, kan du kontakte din uddannelsesinstitution.
Om testforløbet
Testen stiller spørgsmål til både ISO 21500 og ISO 21502 standarderne og består af forskellige typer spørgsmål heraf nogle multiple-choice spørgsmål, sandt/falsk og en case. Alle dele og spørgsmål skal besvares.
Den højest mulige score ved testen er 173 point. For at bestå testen kræves minimum 118 point.
Har du nedsat funktionsevne, fx ordblindhed, er du velkommen til at kontakte os med henblik på deltagelse på særlige vilkår.
Efter testen
Testen er bestået/ikke bestået.
Bemærk at der ikke gives feedback på score eller lignende. Du har ikke krav på at få begrundet, hvorfor du bestod/ikke bestod testen, og Dansk Standard er ikke forpligtet til at begrunde bedømmelsen yderligere.
Ved bestået test fremsendes et elektronisk certifikat i henhold til aftale med den tilknyttede uddannelsesinstitution. Ved ikke-bestået test fremsendes orientering herom.