Denne standardsamling for svejsning omfatter standarder for definitioner og terminologi.
Foruden standarder for definition af metalsvejseprocesser og termer for svejste samlinger med illustrationer indeholder håndbogen standarder, der definerer svejsestillinger og angiver referencenumre for svejseprocesser. Ligeledes indgår standarder, der klassificerer geometriske fejl og deres betegnelsessystem samt terminologistandarden for fejl i skæringer udført ved oxygen, laser- og plasmaskæring.
Følgende standarder i denne pakke er oversat til dansk: DS/EN ISO 6520-1 og DS/EN ISO 6947. Øvrige standarder er gengivet på engelsk.